Skip to main content

Din krop er skabt til bevægelse.

Bevægelse styrker dine muskler, gør dine knogler stærkere. Stræk og tryk stimulerer din balancesans og påvirker både nerve- og hormonsystemet.

Bevægelse skaber ændring

– af spændingstilstand i muskler, smører led og i bindevævet

Når vi veksler mellem bevægelse og afslapning, kan vi bedre tyde de signaler, kroppen sender. Og det er lettere at slappe af og afspænde muskler der bliver brugt.

– i opfattelse af smerte

Når du har smerter, kan den automatiske reaktion blive at holde det smertende sted i ro. Hvis du bevæger dig så naturligt som muligt MEN med langsommere bevægelser og mindre udsving i bevægelsen, kan du opnå smertelindring. Det skyldes, at der sendes signal til hjernen om, at det er ok at bevæge den del af kroppen. Samtidig giver bevægelse bedre mulighed for at få næring til det ømme område og komme af med affaldsstoffer.

– af tanker

Når vi er i bevægelse eksempelvis går en tur, så glider en samtale nogle gange lettere, end når vi sidder stille, fordi hele vores system påvirkes af bevægelse.

Dertil er en god balance er en forudsætning for, at du kan bevæge dig frit, være fysisk aktiv og være uafhængig af andre.

En god balance har betydning for din livskvalitet.

Det kræver blandt andet, at du har god forbindelse til din krop: Fra hjernen og ud til muskler og led. Og den anden vej: Fra dine sanser og ind til hjernen. Din evne til at holde balancen har indflydelse på din kropsholdning – og omvendt.

De sanser du især bruger til at holde balancen er :

– ligevægtssansen i det indre øre

– synssansen

– den proprioceptive sans, bevægelsessansen.

I dag bliver vi ikke ret udfordret på vores balance, med mindre vi færdes i uberørt natur, eller bruger redskaber, der aktiverer træning af balancen.

Der skal faktisk ikke så meget til for at .

Prøv de næste uger at sætte dig for dagligt at lave disse 2 øvelser, og mærk hvad der sker med din krop.

Øvelse 1.

Brug 5 min på at strække din krop inden du står op om morgenen.

Allerede der, kan du føle dig mere livfuld og vågen.

Øvelse 2.

Øv dig i at stå på ét ben – først med åbne øjne og så med lukkede øjne.

Det kan være svært, måske umuligt med lukkede øjne, men daglig træning vil hurtigt give en forandring.

Øvelserne stimulerer den proprioceptive sans, bevægelsessansen, kaldes også for kinæstetisk sans. Denne sans opfatter kroppens position, bevægelser, tyngedekraft, vægt mm. ved at sanse muskler, sener og led. En sans, der bliver træt og sløv, når den ikke bliver trænet.

Nu hvor det er godt sommervarmt, kan en anden god øvelse være at gå på bare tæer på et ujævnt underlag eks gå i sand eller gå på afrundede sten. Det stimulerer balancesansen, så den fungerer bedre.

P.S.

Kan du slet ikke få kontakt med balancesansen, så kan du vælge den helt magelige udgave = senetensbehandling, hvor den propioceptive sans med 100% garanti bliver aktiveret.

Så kan du selv træne videre derfra.

Leave a Reply